Går dit barn i 0., 1. eller 2. klasse, bliver han eller hun tumling i FDF. Tumlingene holder møde hver torsdag kl. 18.00-19.30.
Der er altid gang i den til vores tumlingemøder. Vi bruger vores fantasi, tager på løb, tænder bål og synger. Nogle gang laver vi nogle vilde ting ... beach-party i december, snemøde uden sne eller formel 1 løb. Da vi ofte er udenfor, er det altid en god idé at have varmt tøj med.
Mød lederne for tumlingene nedenfor.
Pia Eilertsen
Pia har mange års erfaring som leder. Tidligt i sin FDF karriere var hun væbnerleder. De seneste år har hun været tumlingeleder, hvor hun skaber ro og plads til børnene.
Tlf. 50 94 48 53
Camilla Kejlhof
Camilla måler ikke meget højere end en tumling i højden. Hun er derfor den perfekte legemakker, som engagerer børnene i aktiviteterne.
Lene Svensson
Lene har styr på tropperne. Hun møder børnene med nærvær og venlighed og skaber faste rammer.
Tlf. 60 92 30 58
Ledere med noget på hjerte
I FDF står frivillige ledere klar til at byde dit barn velkommen til sjove og fantasifulde aktiviteter hver uge. Alle ledere i FDF er over 18 år, de tager ansvar til de ugentlige møder og har blik for det enkelte barns trivsel i fællesskabet.