En indbydelse kan se ud på mange måder, og du kan garanteret få en gammel indbydelse fra en leder-kollega, som du kan redigere i.

Du kan også layoute en indbydelse som A5-folder til print online på FDF Trykkeriet: https://trykkeriet.fdf.dk/ (Tryksager – Invitationer – Sommerlejr).

Tjekliste til indbydelsens indhold

  • Tid og sted
  • Pris
  • En fangende tekst, som giver børnene lyst til at komme med. Det er ikke nok at skrive ”vi tager på en sjov lejr”. Børn og forældre vil gerne vide lidt om, hvad de skal lave og hvordan skal vi sove (telt, shelters, køje, …)

Hvordan foregår lejrens start/slutning

  • Fælles transport ud/hjem?
  • Mødested
  • Lejrens adresse (dobbelttjek at den er korrekt!)
  • Er der fælles afslutning?

Er der brug for hjælp fra forældrene, som angives ved tilmelding

  • Er der brug for tanter/onkler
  • Er der fælles kørsel (husk at tilpasse til antal deltagere)
  • Er der brug for kage/boller
  • Husk at beregne behovet og melde tilbage, hvis der er for mange. Ingen gider bage noget, som ikke bliver spist!

Pakkeliste

  • Der ligger forslag til pakkeliste på kredsens hjemmeside, som I kan henvise til eller tilpasse til denne lejr
  • Særligt hos de små er det en fordel med en fysisk pakkeliste på indbydelsen til afkrydsning
  • Må de medbringe slik? Sæt gerne max-beløb.
  • Er der noget særligt, de skal medbringe til denne lejr, så fremhæv dette

Tilmelding og betaling

Tjekliste til deling af indbydelsen

  • Print/kopier indbydelsen til uddeling (ja, den skal være fysisk)
  • Indbydelsen skal uddeles mindst 1 måned før lejren, men gerne 6 uger før
  • Husk at udlevere næste gang, hvis et barn manglede til mødet
  • Tilmeldingsfrist 1-2 uger før lejren
  • Opret tilmelding i Flexbillet
  • Læg link til tilmelding og foto af indbydelsen på gruppens facebook (det er mere iøjnefaldende end en fil)
  • Mind gerne om tilmeldingsfristen nogle dage før