Hele processen startede for mere end et halvt år siden, da vi i kredsen besluttede at invitere de indere, som vi skulle have haft besøg af på landslejren, med på sommerlejr i år. Den gang fik de ikke visum. fordi den danske ambassade i Delhi havde lukket ned for udstedelse af visum pga personalemangel efter Covid-19. Vi vidste derfor at visumprocessen kunne tage lang tid og startede derfor allerede i februar med at gøre klar.
For at kunne søge visum, måtte vi købe flybilletter, rejseforsikring og udarbejde personlige invitationer til hver enkelt. Invitationen indeholdt en erklæring om, at vi ville sørge for alle udgifter i forbindelse med deres ophold, og var underskrevet af både Karin som kredsleder og af Jakob Harbo, som er FDFs generalsekretær.
Næste flaskehals var, at inderne skulle have en aftale om personligt fremmøde og interview med det lokale VFS kontor i Chennai, som modtager ansøgningerne for ambassaden. Da vi startede i februar var der ikke nogen ledige tider overhovedet. Vi skrev til ambassaden og nogle dage efter åbnede de (formodentlig tilfældigt) for flere tider, og det lykkedes inderne at få en tid d. 23. marts.
På trods af, at vi oplevede, at vi havde gjort et godt stykke forarbejde, fik inderne afslag på den første ansøgning, meget kort tid efter de havde søgt (3. april). Argumentet var, at de ikke havde nok penge på deres personlige konto og derfor ikke kunne stille garanti for deres “underhold” i Danmark. D.v.s. at de kunne betale for at bo og leve/spise, hvilket fremgår af Schengen reglerne. Det, der ikke fremgår af reglerne er, at de skal have penge på deres personlige konto og hvor mange penge. Det er en dansk tolkning, som de først fik at vide ved afslaget.
Det var dog muligt at klage over afslaget, med en forventet sagsbehandlingstid på 9 måneder, så det kunne vi ikke rigtigt bruge til noget.
Igennem en kontakt til ambassaden, lykkedes det os efterfølgende at få at vide, af chefen for visumafdelingen på ambassaden, at de skal have 350,- kr pr. dag på deres personlige konto. For 17 dage giver det i alt 5950,- kr. pr. person, hvilket svarer til ca. 72.000 Rupees, eller ca. ¼ af en inders gennemsnitlige årsløn. Han anbefalede derfor at de søgte igen, med det nævnte beløb på deres konto.
Derfor blev vi enige om at de skulle søge igen, hvor inderne så sørgede for at have det nødvendige beløb stående på alle 8 personers personlige bankkonto. Det lykkedes denne gang heldigvis at få en relativ hurtig tid, så allerede d. 4. maj kunne de indlevere ansøgning nr. 2 hos VFS i Chennai.
Nu startede ventetiden, for selvom der stod 15 dages sagsbehandlingstid på visumkontorets hjemmeside, hørte inderne ikke noget, og sommerlejren nærmede sig uden vi rigtigt kunne planlægge noget sammen med inderne. Sagsbehandlingstiden på visumkontoret på ambassaden steg i mellemtiden til 70 dage (med prioritering af business-visum , og efter 71 dage (14. juli) kunne inderne endelig se at sagsbehandlingen var afsluttet og deres fysiske pas var på vej i posten. Glæden var stor og vi satte alle sejl til med at få informeret alle kredsens medlemmer, opsøge flere sponsorer, skaffe mere varmt tøj. Vi kunne jo kun tro, at det var et positivt svar, da vi havde gjort som chefen for visumkontoret havde sagt vi skulle, og sidste gang kom afslaget jo hurtigt.
Men i dag (17. juli) nåede de første 6 pas frem, hvoraf de 5 var med et afslag.
Begrundelsen er, at man frygter, at de vil hoppe af i Danmark, og ikke rejse retur til Indien efter lejren. Dette er helt ubegrundet da indere fra Junior Ministry i årevis har besøgt særligt FDFs landslejre uden problemer (senest i 2016 hvor vi også havde besøg af dem en enkelt eftermiddag på kredspladsen), tilmed med den samme rejseleder (Ruben), som denne gang.
Vores skuffelse er stor, men overstiges selvfølgeligt af de indiske unge ledere, som ikke kommer på deres første rejse uden for Indien nogensinde. Det er uforståeligt og føles helt urimeligt, og det er ikke den stolteste dag at være dansker på, når ikke engang en frivillig organisation som FDF kan invitere samarbejdspartnere til Danmark fordi man åbenbart ikke har tillid til, at vi vil leve op til vores ansvar som værter.
Hvad så nu?
Vi har aflyst besøget, også selvom der er en hypotetisk chance for at tre indere får visum. Vi håber det er muligt for FDF som landsorganisation at invitere inderne til landslejr i 2026. Vores planer om at sende en flok unge ledere til Indien og besøge Junior Ministry i Tamil Nadu til vinter, lever dog stadig.