Mandag den 26. august 2024, fra kl. 18.30 – Orienterings aktivitet

Planen for denne gang bliver en lille rask tur på ca. 1½ time med individuel postjagt (klippetænger/findveji koder).

Orienteringsklubben Esbjerg har opsat ikke mindre en 80 poster i Marbæk så der er rigeligt at vælge mellem. Nogle er lettere tilgængelige end andre, men fælles for alle er, at det er en fornøjelse at se om kortet nu er tegnet helt rigtigt (ved ikke hvorfor min placering ikke altid passer helt overens med kortet, hmm).

Lørdag/søndag den 28. og 29. september, begge dage fra kl. 9 - Praktiske dage i Skovhytterne

Arbejdsdage i Skovhytterne, så det bliver et endnu bedre sted, vi løfter i flok og kan derved overkomme mere en de enkles eget maksimale.

Vi sørger for morgenkaffen, frokost og hvad der ellers måtte være behov for i løbet af dagen.

Der er denne gang rigeligt med ønsker på vedligeholdelseslisten, men vi tager hvad vi kan nå og hvad vejret tillader.

Mulige opgaver spænder denne gang meget bredt ude som inde. Udenfor er der: Belægningsarbejder, sokkel reparation, mindre træarbejder. Inde står den på: Maling af vægge i drengehytte, general pletmaling, udskiftning af gummifuger, mindre vvs-arbejder på badeværelser, samt diverse småting som har samlet sig siden sidst.

Søndag den 24. november 2024, kl. 12.30 til ca. 15.30 – Adventsaktivitet

Adventsaktivitet; en tur i skoven efter materiale til juledekorationer, samt fremstilling af samme. Der er selvfølgelig kaffe på kanden og en æbleskive inden turen går hjem.

Søndag den 5. januar 2025, fra kl. 12 – Nytårsmarch

Nytårsmarch med udgangspunkt fra Skovhytterne i Marbæk. Der etableres som minimum en 5 og en 10 kilometer rute. Vi står klar med pølser og brød, samt varmt at drikke til en let frokost på ruten.