Når vi tager på lejr i FDF, så er der for at få mulighed for at have mere tid sammen end vi har på de ugentlige møder. Vi kan lave nogle andre ting sammen, og vi får tid til snakke på gåturen, over opvasken og mens vi er på vej i en kano.

Vi håber, at forældre vil bakke op om, at børnene kan deltage på så mange lejre som muligt, fordi det giver børnene særlige oplevelser og tættere relationer mellem børn og voksne.

Lejrene i FDF Utterslev er i hovedtræk sådan

Sommerlejr

Sommerlejren er årets store FDF-oplevelse, du ikke må gå glip af. Hvert år i sommerferien tager hele kredsen på sommerlejr sammen. Børn og voksne i alle aldre. Vi er af sted i en uge og de sidste år har det været i uge 31.

Julelejr

Julelejren er årets hyggeligste kredsweekend for alle kredsens medlemmer. Vi tager på tur til en hytte på Sjælland og laver julelege, julegaver og julemad. Vi er altid på julelejr i weekenden, hvor 1. søndag i advent ligger.

Klasseture

I løbet af året er der 1-2 klasseture, dvs. for børn og ledere som man mødes med om onsdagen. Turen ligger i en weekend og er enten én eller to overnatninger. Du kan se i klasseprogrammet, hvornår den enkelte klasse skal på tur.

Kommende lejre

Leder du efter indbydelser og tilmeldinger til de kommende lejre? Så har vi samlet dem alle her på siden

Klik her