Seniorvæbnerne har på deres tirsdagmødeaften 20.09.16 været på besøg hos FDF Søkredsen i Aalborg. Vi havde aftalt, at kunne komme med på en aftensejlads fra den gamle skudehavn med deres træskib Jens Krogh.

På turen havde vi selskab af skipperen Thomas, samt 4 meget flinke unge fdf’ere, som svarede på tusinde nysgerrige spørgsmål og fortalte om hvordan det er, at være en del af Søkredsen. Turen gik vestpå i Limfjorden, og vi fik selv lov til at sætte sejlene og tage dem ned, styre skibet ved roret, og kravle ned i skipperens ’fornemme’ kabys. Seniorvæbnerne skiftes til at sidde på bovspyddet med fødderne dinglende over vandet. Det var en smuk og spændende aften, med det bedste sensommervejr man kunne ønske sig.

Se billeder fra turen her