18 seniorvæbnere og ledere var med fra starten i Sdr. Saltum med udsigt til 15 km og 4 timers stille og afslappende sejlads ned gennem landskabet til overnatningsstedet i Birkelse. Vi havde lejet hytten i Birkelse Oplevelsescenter, men overnatning foregik i shelters på stedet. En lækker delvist selvtilberedt aftensbuffet blev herefter indtaget med vellyst af de sultne seniorvæbnere, hvorefter der blev aftenhygget på terrassen foran hytten.

Søndagens sejlads gik fra Birkelse og de resterende 8 km til Ryås udløb i Limfjorden. Vi sejlede herfra videre ud i Limfjorden og sejlede de sidste 2 km til slutstedet ved Vejlen, hvor en skøn og oplevelsesrig kanotur sluttede.

Se billeder fra kanoturen her.