Sommerferien er forbi og vi er igen klar med en masse spændende oplevelser til dig og dine venner. Den nye sæson starter i UGE 33, og i år er det hele en lille smule anderledes.

I år har alle FDF klasser møde på samme dag, nemlig om torsdagen fra 17.00 – 19.00.

Ny mødeform
Vi har valgt en fælles mødedag for alle, da det giver os en masse nye muligheder.
De fleste møder vil blive som du allerede kender dem, hvor du er på hold sammen med dine jævnaldrende venner og har faste ledere som følger holdet. En gang imellem vil du opleve at blive delt op efter det du gerne vil lave, og andre gange holder vi møder hvor vi alle er sammen.

HUSK altid tøj efter vejret, da vi endnu ikke har et ”rigtig” hus at være i – men det kommer.

Vi mødes som altid på ENGGÅRDSVEJ 1B, 4490 JERSLEV
og har du en ven eller to som har lyst at opleve FDF er de meget velkommen.

Uden mad og drikke…….
Endnu et nyt tiltag i år er, at vi slutter hver mødeaften af med at spise sammen, det vil sige at vi hver gang fra ca. 18.30 – 19.00 serverer et børnevenligt måltid mad til alle.
Så er alle spist af inden de skal hjem, og I forældre behøver ikke at tænke på aftensmad til jeres barn denne dag.

Men er det der FDF kun for børn???
Næææ vel er det ej. Vi har altid kaffe på kanden og brug for en hjælpende hånd.
Så hop ud af bilen og kom ind forbi, så finder vi sammen ud af hvordan du kan hjælpe til.