Er du en supersælger?

FDFs landslotteri er en årligt tilbagevendende begivenhed. Formålet med landslotteriet er at tjene penge til kredsen, og samtidigt være synlige i lokalområdet. Salgsprisen på lodsedler er 25 kr. per stk. Kredsen tjener ca. 17 kr. per solgt lod. Lodderne må sælges indtil søndag d. 30. oktober 2022.

Sådan kan du sælge:

Du skal være iført din FDF-skjorte, når du skal sælge lodder. Er du under 15 år, skal du have en voksen med. Du kan sælge til familie og venner. Eller ringe på hos naboerne hvor du bor. Du må også gerne stille dig ned foran bageren. Eller måske kan du tage lodderne med til en familiefest eller en klassefest?

Det kan du sige:

“Hej. Har du lyst til at støtte FDF ved at købe en lodseddel? Man kan vinde rejsegavekort, og gavekort til vores friluftsbutik. Et lod koster 25. kr, og overskuddet går til min FDF-kreds.” Du bestemmer selvfølgelig helt selv, hvad du vil sige. Det kan være en god idé lige at øve det først.