Anna Damsgaard

FDF Historie: Anna er vokset op i kredsen, hvor hun startede tilbage da hun var lille bitte. Nu er hun blevet stor og er en kæmpe hjælp i vores kredsarbejde, hvor hun hjælper til med godt humør og massere af energi.

Alder: 22 år

Uden for FDF: Anna er studerende

Område: Seniorvæbnere

Christian Damsgaard

FDF Historie: Christian er vores nye forældre-der-er-blevet-leder. Christian har to børn i kredsen, og da tumlingeklassen blev lige presset på lederflokken, trådte Christian til og det er vi glade for! Christian sidder derudover i bestyrelsen som lederrepræsentant.

Alder: 54 år

Uden for FDF: Selvstændig softwareudvikler

Område: Tumlinge

Daniel Handler

FDF Historie: Da vi har to ledere med navnet Daniel, går han under navnet "Handler" og er hele kredsens musikalske talent. Handler er, sammen med Kira, vokset op i FDF Buddinge. Handler er vild med musik, film og teater. Han er en fantastisk leder, som vi er glade for at have i kredsen.

Alder: 34 år

Uden for FDF: Handler er cybersikkerhedskonsulent hos BaneDanmark

Område: Kredsleder, Tumlinge, Seniorvæbnere, Seniorer samt medier

Kira Thaagaard Andersen

FDF Historie: Kira har boet langt pokker i vold (Ølstykke og Taastrup), men ligegyldig hvor meget vi drillede hende, vendte hun altid tilbage, onsdag efter onsdag. Kira er barn af kredsen og det er nok derfor at vi ikke kan slippe af med hende. Men ok, når det nu skal være, så må vi indrømme at Kira er noget af det bedste vi har :-)

Alder: 33 år

Uden for FDF: Kira er pædagog i en skovbørnehave

Område: Kredsleder, Puslinge/Tumlinge

Morten Rask

FDF Historie: Morten er manden der ikke kan blive sur, og det nyder vores kære unger rigtig godt af. Morten spiller cornet i orkesteret, og ynder at vække både børn og ledere med en noget diskutabel udgave af morgenfanfaren hver eneste gang vi er på lejr. Tak for alle de dejlige næsten rene toner du fylder vores øre med om morgenen :-)

Alder: 53 år

Uden for FDF: Morten er systemudvikler hos Visma

Område: Pilte og væbnere

Nastassia Spuur Hansen

FDF Historie: Nastassias børn har alle gået til FDF nogle år, og Nastassia brugte tiden mens de yngste var til puslinge- og tumlingemøde til at drikke kaffe i kirken - det skal man passe på med, for lige pludselig har man fået sig en FDF-skjorte og er blevet leder :-)

Alder: 37 år

Uden for FDF: Nastassia er pædagogmedhjælper i Gladsaxe

Område: Puslinge

Pernille Hendriksen

FDF Historie: Pernille kom til kredsen i en periode hvor vi havde ledermangel, og er derfor en værdifuld hjælp. Pernille har en lang FDF historie i andre kredse og vi er glade for at have fået hende til Buddinge

Alder: 33 år

Uden for FDF: Pernille er lægesekretær i Glostrup

Område: Kredsleder, seniorvæbnere og seniorer

Simon Watson Steen

FDF Historie: Simon kom til kredsen i 2004 efter at havde været kredsløs i nogle år. Simon har været FDF'er siden han var med på en sommerlejr som 4-årig tantebarn. Da han hørte at FDF Buddinge var en god kreds at være leder i, kunne vi simpelthen ikke komme af med ham igen :-) Men vi kan jo kun give ham ret i at vi har en dejlig kreds.

Alder: 40 år

Uden for FDF: IT driftsvagt hos Region Hovedstaden

Område: Pilte og væbnere

Randi Mørck

FDF Historie: Randi startede i FDF Buddinge som forælderrepræsentant, idet hun er mor til to af de børn som var i kredsen dengang, men som i dag er blevet voksne. Siden blev hun ”Tante” og i dag er hun vores faste tilkaldevikar - som ikke kan undværes!

Alder: 63 år

Uden for FDF: Randi er ansat i en skovbørnehave.

Område: Vikar

Assistenter

Anders Heeager

Anders startede i kredsen som tumling og er siden vokset alle lederne over hovedet. Anders er kastet ud i livet som lederassistent hos pilte og væbnere, hvilket vi er ualmindeligt glade for.

Alder: 17 år

Uden for FDF: Anders går i gymnasiet

Område: Pilte og væbnere

Caroline Damsgaard

FDF Historie: Caroline er tredje søjle i familie-dynastiet Damsgaard og startede i kredsen som pusling. Nu er hun blevet voksen og er en stor hjælp på som assistent på puslinge-klassen

Alder: 18 år

Uden for FDF: Caroline er studerende.

Område: Puslinge og tumlinge

Jacob Mathissen

Jacob startede i kredsen om en lille dreng med en enorm energi, som en gang i mellem betød at Jacob kom i unåde. Energien er der endnu, men nu bruger han den til at underholde puslinge, tumlinge, pilte og væbnere i et væk.

Alder: 18 år

Uden for FDF: Jacob arbejder.

Område: Puslinge/tumlinge og pilte/væbnere