Som Væbner og Seniorvæbner vil dit barn opleve at sejle i kano, klatre i træer og bygge sæbekassebiler. Vi bygger forhindringsbaner, tager på overlevelsesture og går på opdagelse i naturen.

Som seniorvæbner kan du udfordre dig selv med overlevelsesture og adventure races. Du kan bygge en gynge af rafter, opfinde en fuldautomatisk pandekagevender eller give kredshuset en makeover med naturmaterialer og genbrugsguld.

Som senior har du også mulighed for at blive assistentleder for kredsens yngre klasser.

Mød lederne for væbnerne nedenfor.

Bastian Wøllekær

Kasper Henriksen

Ledere med noget på hjerte

I FDF står frivillige ledere klar til at byde dit barn velkommen til sjove og fantasifulde aktiviteter hver uge. Alle ledere i FDF er over 18 år, de tager ansvar til de ugentlige møder og har blik for det enkelte barns trivsel i fællesskabet.