Hvad er FDF Vodskov?

FDF Vodskov er en børne- og ungdomsorganisation med ca. 100 medlemmer.
Vi er en del af landsforbundet FDF, og den lokale forening hedder en "kreds".
Lederne i kredsen arbejder frivilligt og får ingen løn, sponsorpenge eller frynsegoder.
De påtager sig opgaverne, fordi de har lyst og fordi de kan lide fællesskabet med hinanden og med børnene.

Det vil vi !

FDF Vodskov forsøger at skabe et miljø, hvor fællesskabet, kammeratskabet og trygheden er den bærende ramme for samværet. I denne ramme udfoldes et væld af aktiviteter, som er afstemt efter børnenes alder og muligheder.
Det handler om at bruge kroppen og hovedet,
sig selv og kammeraterne, i byen og i naturen. Løb og leg, bål og ballade, reb og rafter,
sol og vind, dag og nat.

Vi går ind for, at der skal være udfordringer, der giver mulighed for at prøve grænser.
Vi vil gerne give rum til udfoldelse, som er anderledes end børnenes hverdagsrum.

Forældre

Forældre er vigtige i FDF Vodskov - selvom de ikke er medlemmer.
Det er forældrene, der giver et nap med at skrabe penge sammen og det er forældrene, der støtter os ved at udføre praktisk hjælp omkring hus, hytte, transport og heldigvis også møder op til de arrangementer, vi indbyder til.