Kære medlemmer i FDF Virum og forældre

Igen i år afholder vi en kredskonkurrence i lodseddelsalg. Lodseddelsalget er en stor indtægtskilde for FDF Virum, og vi er meget taknemlige for den hjælp vi får her.
Lodsedlerne koster i år 25 kr, hvoraf ca. 18-19 af dem vil gå til kredsen. De penge vi tjener vil gå til materialer i kredsen, samt sommerlejrene i 2022 (landslejr for de ældste og de yngstes sommerlejr).

Lodseddelsalget starter op den 6. september, og løber frem til første møde efter efterårsferien. Det er muligt at få lodsedler med hjem på følgende tidspunkter:

  • mandag d. 6 kl. 17.30 til 19.00 (ved Ida)
  • tirsdag d. 7. kl. 18.00 til 19.30 (ved Peter)
  • onsdag d. 8. kl. 18.30 til 21.00 (ved Laura eller Rasmus)

Her kan man afhente lodsedler i første omgang, men der vil løbende være mulighed for at hente flere. Man kan komme og hente flere hver onsdag kl. 18.30 til 21.00.

Husk at hvis I mister nogle lodsedler, og derfor ikke kan aflevere de resterende, så er det jer som forældre der vil hæfte for de mistede lodsedler. Derudover følger der sælgerinfo med når man afhenter lodsedler - husk at læse den grundigt!

I forbindelse med lodseddelsalget kører der både en kredskonkurrence og en landsdækkende konkurrence.
I kredskonkurrencen er der følgende præmier:

  1. præmien er en genopladelig pandelampe
  2. præmien er en dolk og tilhørende skede
  3. et siddeunderlag, der er smart at have med sig på tur

Alle præmier er sponsoreret af Spejder Sport, hvor man også kan få 20% torsdag d. 7. oktober.

I den landsdækkende konkurrence arbejder vi sammen som kreds. Her får man et lod i konkurrencen for hver 10. lodseddel man sælger, og man kan her vinde:

  • 1 gavekort til kredsen på 10.000 kr til 55ºNord (som kan bruges til materialer til kredsen)
  • 1 landslejr t-shirt til alle medlemmer i kredsen
  • Hjemmelavet pizza til alle i kredsen under landslejren, hvor kredsen får besøg af Slettens pizzaovn (i dette tilfælde vil kredsen også kvittere med pizza på de yngstes sommerlejr selvfølgelig)

Vinderen findes efter salget slutter, og annonceres herefter. Har I spørgsmål er i velkomne til at kontakte Laura på laura.rosendahl@fdf.dk

Vi glæder os til endnu et fantastisk lodseddelår!
Med venlig hilsen

FDF Virum



Læs om gevinsterne i lotteriet

Er du på vej ud og sælge lodsedler? Det er altid en god idé at fortælle hvad man kan vinde - det kan du læse mere om på FDFs egen hjemmeside.

Læs mere her