I FDF betyder sommerferien normalt årets højdepunkt, nemlig sommerlejren, hvor vi hygger, pjatter, leger, taler og sover sammen i en uges tid, før vi vender hjem til virkeligheden og vores familier igen. I år havde vi også planlagt at tage på en fed lejr i Sønderjylland sammen med vores venner fra FDF Svanninge-Faaborg, men den usikre situation angående coronavirus gjorde, at vi aflyste lejren for at afvente, hvordan vi kunne lave aktiviteter i løbet af sommeren.
Heldigvis formede det sig sådan, at vi gerne måtte samles og lave noget sammen, og derfor arrangerede vi tre aktivitetsdage i den uge, hvor vi ellers skulle have været på sommerlejr, og det var dejligt at mærke en stor tilslutning til alle tre dage. Der var over 20 tilmeldte til hver af dagene, og der var dagene igennem højt humør og masser af hygge og latter, så det er tydeligt, at fællesskabet i FDF er meget påskønnet af både børn og ledere.
På den første dag med sommeraktiviteter tog vi verdensmærket ved først at samle affald ad forskellige ruter, der alle førte os gennem Vindeby og endte ved skurvognen. Der var som altid stort engagement i indsamlingen, og selv ikke det mindste cigaretskod undslap børnenes skarpe blikke. Da alle var nået frem til skurvognen, spiste vi de medbragte madpakker, og derefter begyndte arbejdet med at lave forskellige kunstværker af det indsamlede affald. Der var mange ideer i spil hos de forskellige grupper, og resultaterne spændte lige fra en båd over en losseplads til en model af atomkraftværket i Tjernobyl. Nu kaldte vi godt nok dagene for sommeraktivitetsdage, men det var så som så med sommeren denne dag, da det begyndte at regne kraftigt, og derfor aflyste vi den ellers planlagte badetur og erstattede den med pandekagebagning på Trangia. Det viste sig mere besværligt end forudset, så derfor endte det mest med en gang pandekagedejmos, men smagen var der intet i vejen med, så det hele gled ned alligevel. Derfor endte det trods regnvejret med en rigtig hyggelig dag, og det var dejligt at mærke, at der skal meget mere til for at slå FDFere ud.
Dagen efter var det igen mærketid, og denne gang stod vandremærket for tur. Vi drog fordel af de gratis rejser med indenrigsfærger, og derfor skulle mærkerne tages på Ærø, så vi ud over vandreturen også kunne få sejleoplevelsen med. Humøret var igen højt, da vi mødtes ved færgelejet, og på sejlturen gik snakken lystigt på dækket eller over et spil kort i salonen. Da vi endelig nåede frem, begyndte virkeligheden at gå op for flere, da vi begik os afsted på de forskellige ruter – tumlingene skulle gå 10 km, og pilte og væbnere havde 15 km foran sig. Vi gik først i samlet trop fra Ærøskøbing, og efter et par kilometer skiltes vi på de forskellige ruter, og vi mødtes først igen i Marstal, hvorfra vi tog bussen tilbage til Ærøskøbing. Her købte kredsen en velfortjent is til alle, og da vi havde lidt tid til overs, gik vi en lille tur rundt i byen, inden vi vendte tilbage til færgen for at rejse hjem igen. På hjemturen var der lidt mere ro på grund af trætheden, men ikke desto mindre samlede vi alle mand på dækket, da vi anløb Svendborg, så vi kunne vinke til de forældre, der var kommet for at hente børnene. Ingen af os er vant til at gå så lange distancer, og derfor var det naturligvis hårdt for både unge og gamle ben og ikke mindst hovederne, men alle klarede sig gennem turen og kan nu med rette skrue lidt op for stoltheden og selvtilliden – og eventuelt fremvise sit mærke, hvis nogen skulle stille kritiske spørgsmål.
På den sidste sommeraktivitetsdag var alle præstationskrav væk, for nu trængte vi til en hyggedag sammen. Derfor havde vi aftalt med FDF Svanninge-Faaborg, som vi jo skulle have holdt sommerlejr med, samt FDF Svendborg, at vi ville have en fælles dag ved Egeskov Slot, hvor der var tid til at lege i parken og gå rundt til de forskellige udstillinger. Vi mødtes alle for at spise frokost sammen, men ellers var der fri leg, så uanset om man var på legepladsen, kiggede på gamle biler og motorcykler, vandrede søgende rundt i labyrinten eller gik oppe mellem trætoppene, var der hele tiden blå skjorter at se. Det er selvfølgelig dejligt for os selv at mærke, at vi er en del af et større fællesskab, men også mange af de øvrige gæster i parken lagde mærke til os, og vi fik godt med venlige kommentarer med på vejen, ligesom flere også lod til at mindes deres egen tid i FDF. Med sådan en oplevelse får vi bekræftet, at FDF i både fortid og nutid har givet mange mennesker nogle gode oplevelser, og det giver blod på tanden til at klø på, så det også bliver tilfældet i fremtiden.
Det blev en noget anderledes sommer, end vi plejer at have i FDF, men alligevel fik vi genoplevet det stærke fællesskab, vi har både i vores egen kreds og i samarbejdet med de andre kredse i vores netværk. Vi har derfor fået en solid dosis FDF, så derfor kan vi nu holde sommerferie og glæde os til at begynde den nye sæson i august.