Nu er nedtællingen for alvor begyndt til sommerlejr! Du kan godt begynde at glæde dig. Der er pt. 30 børn tilmeldt.

Mødetid

Vi mødes mandag den 26. juni kl. 8.45 på Gyldenrisvej, hvor bussen vil samle os op kl. 9.00.

Medbring

Man skal huske madpakke til frokost mandag, gerne i en lille turtaske med drikkedunk. Og tag FDF-skjorte/t-shirt på, hvis man har en.

Man behøver ikke have slik med mandag, Tutten åbner efter frokost. Det er vores egen lille slikbutik, hvor man hver dag kan vælge 6-8 småting efter frokost.

Torsdag skal vi på tur til Kalundborg, hvor vi skal på Ridderskole på museet. Må have 50 kr. med til is eller en souvenir.

Majbørn, 0. kl., 1. og 2. klasse skal sove indenfor i køjesenge, så husk lagen udover sovepose/dyne.

  1. kl. og op skal sove udenfor. De skal huske underlag og en sovepose.

Det kan være fint at have sundhedskortet med i tasken.

Mobilpolitik

Vi anbefaler at man lader mobiltelefoner blive hjemme. Men vi ved også, det kan være svært for nogen. Derfor vil der være mobiltid kl. 13-14. Det er ikke fordi man må spille her, det er blot i det tidsrum, man kan ringe hjem. Vi laver et mobilrum her. Man kan låne telefoner af os i mobiltiden. Når der ikke er mobiltid, indsamles telefoner fra puslinge og tumlinge, der låses inde. Det handler for os om at minimere risikoen for hjemve.

Post

PostNord er ikke, hvad de har været. Men det kan være rart at få brev eller en lille pakke, når man er væk hjemmefra, når man er på lejr. Der må gerne være slik i, men lad være med at gå amok. , de får jo slik på lejren. En slikkepind, eller en lille pakke M&Ms eller måske et Anders And-blad.

Vi indsamler breve fra jer i en sæk på stationen. Skriv udenpå brevet eller pakken hvilken dag, den skal uddeles.

Forældreankomst

De forældre og mindre børn, der støder til lejren sidst på ugen, må gerne skrive med et ca. ankomsttidspunkt, når de kender det, så ved vi, hvornår vi skal beregne mad til jer.

Medicin mm

Niels er vores sundhedsansvarlige, og tager barnet medicin bedes det udleveres til ham ved bussen, så hjælper han med det.

Lejren slutter lørdag

Lejren slutter lørdag, vi regner lige nu med at kunne køre derfra omkring 11.00. Transporten hjem satser vi på kan klares med privatbiler. Vi prøver at få et overblik over, hvor mange biler i de kommende dage, så vi kan få alle hjem. Måske er der også nogen, der gerne vil komme og hente, og se lejren, og så køre retur. Skriv gerne hvis I gør det.

Pakkeliste
Madpakke og drikkedunk
Sovepose
Lagen eller underlag hvis man sover ude
Nattøj
Bamse
Toiletsager
Badetøj
Håndklæde
Tøj til en uge
Sundhedskort
Regntøj
Gummistøvler
Evt. indendørsfodtøj
Vamt tøj (fx til aftenbålet)
Lommelygte
Sangbog
FDF-skjorte/t-shirt hvis man har en
Evt. dolk (vi har også dolke med)
Evt. medicin
Lommepenge til turdagen

Vi glæder os helt vildt til en fantastisk uge!

Hilsen

Peter, Signe Niels og Christina (tlf. 22 21 17 07)