Naturoplevelsesplads - mere end bare græs

I mange år har det kommunalt ejede område nær Strandskoven, som vi har brugsret over, været omtalt som "Grunden". Det bliver det fortsat. Men vi har også store planer for området. Nemlig at gøre det til en naturoplevelsesplads, hvor både vi FDFere og gæster fra nær og fjern kan lege sig tættere på naturen.

Bålhytte med skure og sheltere

I december 2021 opførte vi en bålhytte. Selve bålhytten er ottekantet og på ca. otte meter i diameter. Set fra centrum er der på fire af siderne fra venstre mod højre: et åbent skur, to opdelte sheltere med plads til ca. seks voksne i hver og et aflåst skur.

Plantegning over bålhytten
Plantegning over bålhytten.

I centrum er der et bålsted med en grillrist på 80x50 cm, der kan svinges til siden og justeres i højden.

Vi bruger naturligvis selv bålhytten, når vi i sommerhalvåret holder vores ugentlige møder herude - og til diverse mindre ture i løbet af året.

Derudover er bålhytten offentligt tilgængelig.

Book overnatning på forhånd

Plads i de to sheltere i bålhytten skal bookes via bookenshelter.dk inden overnatning.

Det koster kr. 30,- pr. person pr. nat.

Brænde

Strandskoven er ejet af Odense Kommune. Og du må sanke brænde til dagens forbrug blandt det faldne træ. Du må altså IKKE skære eller save i levende træer.

Derudover har vi tørt brænde liggende. Det sælger vi af i "favnfulde". Læs opslag på pladsen om mængde og betaling pr. MobilePay.

Undlad at tænde ild andre steder end på de allerede etablerede bålsteder, tak.

Drikkevand

Der er desværre ikke drikkevand på Grunden.

Hvis du er modig, kan du for egen risiko rense vand fra søen.

Eller du kan gå til Skibhusgården, Skibhusvej 388, 5000 Odense C, der i frostfri perioder har en offentlig vandhane.

Kommer du fra Odense centrum vil vi også anbefale drikkevandsposten i Fredens Anlæg eller Fredens Kirke, hvis der er åbent.

Toilet

Der er desværre ikke toilet på Grunden.

Af hensyn til vores nærmeste naboer, opfordrer vi desuden til, at du ikke spørger dem.

Skibhusgårdens Godik muldtoilet er åbent året rundt.

Hund

Det er tilladt at have hund med. Men da det er offentligt areal, skal den altid være i snor.

Hest

Det er ikke tilladt at have hest med – pga. græsplænerne og stiernes beskaffenhed.

Indkøbsmuligheder

REMA 1000 på Sandhusvej ligger ca. 600 meter væk.

Bålhytten i februar 2022
Martin Bo Hermansen holder tale ved indvielsen af bålhytten den 21. maj 2022.

Adresse og transport

Parkering og adresse til navigation

Marienlund Hovedgård
Skibhusvej 270
5000 Odense C

Placering af bålhytten

55°25'20.5"N 10°24'19.6"E

Offentlig transport

Der er 3 km fra Odense Banegård Center til bålhytten.
Fynbus rute 81-83 mod Skibhusene stopper på Skibhusvej ud for Marienlund Hovedgård, ca. 350 m. fra bålhytten.

Kontaktperson

Har du spørgsmål eller behov for hjælp ang. bålhytten og naturoplevelsespladsen, kan du kontakte:

Martin Bo Hermansen
30 26 62 51
martinbh@FDF.dk