Med til den nye sæsonstart rundt om hjørnet er FDF klar med to nye værktøjer til kredsarbejdet.

De to værktøjer kan bruges hver for sig, men man kan med fordel også bruge dem sammen. Det nye sæsonplanlægningsværktøj som kan hjælpe klasselederne med at fokusere på tre vigtige kerneområder når man planlægger FDF-møder. Efterfølgende kan man bruge de nye mærkebeskrivelser til at fylde aktiviteter ind i den gode sæsonplanlægning.

Sæsonplanlægningsværktøj

Et nyt værktøj, om sæsonplanlægning, med fokus på sammenhæng, det gode møde, aktiviteter og kommunikation er klar til brug.

Materialet bruges i fire faser, som hver bygger på et af de fire kerneområder i materialet, hvor brugerne af materialet, vil skulle træffe valg, drøfte spørgsmål og sætte ord på mange af de tanker, som lægger til grund for en god sæsonplanlægning.

Materialet tager udgangspunkt i fire kerneområder som danner rammen om "Den gode sæson":
- Sammenhæng
- Det gode møde
- Aktiviteter
- Kommunikation

Mærkebeskrivelser

Der er lagt et kæmpe arbejde i at få lavet 220 nye mærkebeskrivelser. Flere end 50 FDFere har været med til at lave beskrivelserne og trukket i samme retning for at skabe et brugbart mærkesystem med udgangspunkt i FDFs ambition og pædagogik.

Mærkerne lægger op til, at lederne selv kan fylde ideer til aktiviteter ind i mærkerne. På den måde får vi et uendeligt antal gode ideer til, hvordan vi kan tage mærker i FDF.