Kære alle

Efteråret nærmer sig - det bli'r fedt, for det betyder, at der en masse FDF-arrangementer, der står på spring. Det sætter selvfølgelig krav til påklædning m.m., og nedenfor kan I læse lidt om det. Og så får I også lige en venlig påmindelse om betaling af kontingent. I kan også læse lidt om tilmelding til et par kommende arrangementer.
Vi skal i øvrigt beklage, at nogle arrangementer bliver udbudt med kort varsel i disse dage - det skyldes ikke mindst, at vi er meget ophængt af flytningen til det nye kredshus. Vi arbejder ihærdigt på sagen, og vi krydser fingre for, at vi har fået alting på plads senest i løbet af oktober.
I. Klæd dig ordentligt på til FDF
Vinden rusker lidt mere, og temperaturerne er faldet en kende. Efteråret er over os, og snart bliver det endnu koldere. Det sætter krav til tøjet, når man er FDF'er! Så her et par gode råd:
  1. Vær altid klædt på til at være udenfor. Vand er sjovt - bare ikke når det er i skoene.
  2. Hav altid tøj på, der må blive beskidt eller slidt.
  3. Husk din FDF-skjorte!
Mange forældre spørger til, om der skal købes særligt friluftstøj til børn. Det er sjældent nødvendigt før de store klasser - og under alle omstændigheder kan man komme rigtig, rigtig langt med genbrug. På Facebook findes flere grupper til køb/salg af friluftstøj - f.eks. gruppen "FDF genbrugsguld".
II. O!O
O!O - eller "Out in October" er en mulighed for, at du som væbner, seniorvæbner eller senior kan dykke ned i et særligt tema - det kunne f.eks. være leg, friluftsliv, madlavning, reb & rafter, orientering eller noget helt fjerde - hen over en hel weekend.
Det er 30/9 til den 2/10, og det er lige om lidt, og derfor er tilmeldingsfristen er allerede LØRDAG DEN 17/9!
Når du tilmelder dig, skal du angive tre ønsker til den gruppe, du gerne vil med i. Du kan læse mere om grupperne her.
III. Overnatning for puslinge og tumlinge
For de mindste FDF'eres forældre kan det nogle gange være en stor ting at sende ungerne af sted på en lejr. Derfor øver vi os med en lille overnatning nede ved vores nye kredshus.
Det foregår den 24. til 25. september, og du skal huske at tilmelde dig inden den 20. september.
IV. Husk at betale kontingent
Ikke alle har fået betalt, så vi har forlænget fristen til den 30. september. Du skal tilmelde dig og betale kontingent direkte ved det hold, du hører til:
Hvis I har spørgsmål, problemer, kommentarer eller andet til tilmeldingen og kontingentbetalingen, er I velkomne til at kontakte os.
Venlig hilsen
FDF Kgs. Lyngby