Frem til fortiden – en rejse i Danmarkshistorien

I år skal vi rejse gennem Danmarkshistorien. Vi skal 10.000 år tilbage i tiden og leve, som de gjorde, da der hverken fandtes strøm eller internet. Vi rejser op gennem historien og oplever, hvor langt vi som mennesker har udviklet os – Forhåbentligt lander vi igen i 2018, inden sommerlejren er ovre.

Er du klar til et forrygende eventyr med køller, jagt, riddere, markeder, krige og konger, Grundloven, rødstrømper, Christian XI og meget mere?!

Pre-camp for væbnere

For alle væbnere er der mulighed for at deltage på en fantastisk pre-camp som bliver hæsblæsende og vanvittig tur!

Væbnerne tager allerede afsted fredag den den 27. juli og vil ankomme til Bogensholm om mandagen og deltage i resten af sommerlejren med hele kredsen.

Kan du lide at lave mad?

Vi skal bruge 10-12 friske forældre, som har lyst til at stå for forplejningen til lejrens deltagere. Har du mod på udfordringer, fælleskab og gode oplevelser, så vil vi rigtigt gerne høre fra dig.

Kontakt Dorte Fog på tlf: 28375121 eller på dortefog@fdf.dk

Da vi ikke har ubegrænset plads i køkkenet, kan vi ikke love, at alle kan deltage.

Lidt mere om stedet vi skal hen

Lejren er beliggende på en af de skønneste pletter i Danmark. Lige ved foden af de skønne Mols Bjerge ned til Ebeltoft vig, og har en uforlignelig udsigt ud over vandet. Lejren er en del af Nationalpark Mols Bjerge.

Tilmelding

Tilmeldingen er lukket.

Vi vat rekord mange deltagere - helt præcist 174.

Vi glæder os til en uge med sjov og ballade.

Praktisk information

Deltagerbrevet kan hentes her

Vigtigt at læse brevet igennem inden lejren. Her kan du finde detaljerede informationer, og en pakkeliste.

Hvornår

Lørdag d. 28. juli til lørdag den 4. august. Information om afgang og hjemkomst vil fremgå i deltagerbrevet, som udsendes ca. 14 dage, før vi skal afsted.

Hvor

Bogensholmlejren
Fuglsøvej 27
8400 Ebeltoft

Pris

985,-

Spørgsmål

Kontakt lejrchef Pernille Omak på tlf.: 31111102 eller på serupomak@gmail.com

Første gang på sommerlejr FAQ

Hvordan forløber en almindelig sommerlejrdag?

Hvad med hjemve?

Må man komme på besøg?

Hvad er biks?

Find svarene i FAQ. Har du brug for svar på flere spørgsmål, så er I velkomne til at kontakte sommerlejrchefen:

Pernille Serup Omak mobil: 31 11 11 02

Første gang på sommerlejr FAQ