Fra søndag d. 22/04 til onsdag d. 25/04 har vores væbnere muligheden for at komme på lejr!

Og så tænker du nok følgende:

1. Er det ikke i hverdagene fra søndag til onsdag?

2. Skal jeg så ikke i skole de dage?

3. Hvad med de andre ting jeg går til i min fritid?

4. Hvem skal smøre min madpakke?

Svarene kommer her:

1. Jo, det er skam helt almindelige hverdage.

2. Jo, du skal I skole – men bare sove og lave evt. lektier i Kredshuset.

3. Dem går du til–i stedet for at gå til dem ”hjemmefra”, går du bare fra Kredshuset.

4. Madpakken smører du selv om aftenen inden du går i seng.

Selvom lederne har arbejde/skole at passe, vil vi gøre vores ypperste for at være ved kredshuset når du også har tid til at være der.
Og sørge for at du kommer af sted i skole, til ringridning, svømning, skak, fødselsdag, fluefiskeri eller hvad du nu ellers går til i din fritid.

Hverdagslejr Indbydelse

Download PDF