Hver mandag vil der i køkkenet i Hytten, som regel, være kaffe på kanden (og te) mens børnene holder møde. Så i stedet for at DU/I som forælder går rundt / sidder i bilen oppe på Granvej, håber vi at du vil komme ned i Hytten til os.

I FDF er vi afhængige af at DU/I bakker op om dit barns deltagelse i vores møder. At børnene kommer til møderne, at de har fornuftigt tøj på, og at de husker sedler mm.

For os der har været med i mange år, er mange ting selvfølgeligheder. Men det er det jo nødvendigvis ikke for DIG/JER. Med dette tiltag vil vi prøve at give jer mulighed for at snakke med en leder/voksen, og få stillet de spørgsmål der måtte komme undervejs. Mange misforståelser kan måske også ryddes af vejen inden de bliver uoverstigelige bjerge.

På vegne af FDF Glyngøre

Lone Toft

FDF Glyngøre er en selvstændig og frivillig del af arbejdet med børn og unge i folkekirken. Vi hører hjemme i den del af Folkekirken hvor der er højt til loftet og hvor livsglæde og ansvar for hinanden er det væsentlige. Alle ledere er ulønnede. Vi har i kredsen udarbejdet samværsregler for samværet med børnene, dem kan du se HER