En uges sommerlejr i kano

Afgang fra Danmark lørdag morgen med bus eller i biler til byen Bolmen - ved søen Bolmen.

Her får man udleveret kanoer, padler, redningsveste og andet udstyr. Maden skal I have med hjemmefra, da der ikke er butikker undervejs.

Så starter en uges sommerlejr på søen Bolmen, søen med de 365 øer, hvoraf kun en enkelt er beboet.

Langs søen og på nogle af øerne findes overnatningspladser. Her er plads til telte, samt toilet og bålsted med brænde. Grupper skal benytte disse pladser, og der betales for brugen.

Næste lørdag afleveres kanoer m. v. igen senest ved middagstid, og man kører hjem.

Vil I opleve noget lidt vildere er der mulighed for at tage turen fra Bolmen til Laholm på åen Lagan mod Kattegat. Det er en tur, der kræver en del, da der er nogle strømfald ikke mindre end 13 bæringer. Med kanohjul er det dog til at klare.

Kort over Bolmen

Kort Bolmen


Fra Bolmen til Kattegat:
Kort Bolmen - Exen (Extorp)
Kort Exen (Extorp)- Tånneryd
Kort Tånnenryd - Laholm