Rør en fars af hakket lam, udblødt brødkrumme (franskbrødet), æg, hvidløg, chili, persille, spidskommen og en anelse kanel. Form farsen til små boller og sæt dem på en snobrødspind, som er stump i enden - sørg for at farsen er trykket godt sammen om spidsen. Rist dem over svag ild/kraftige gløder. Server med en kraftig tomatsauce med masser af persille.

Tomatsauce

Hak løg og hvidløg og svits i lidt olie til løgene har fået lidt farve. Tilsæt de flåede tomater, smag til med salt og peber og evt. sukker og kog ind til saucen er meget koncentreret.

Variationsmuligheder

Både farsen og saucen kan tilsættes årstidens friske urter.
Der kan laves flere større farsbrød på hver sin lidt kraftige snobrødspind i stedet for mange små kødboller. Farsbrødene pensles regelmæssigt med olie under tilberedningen og skal stege i lang tid ved svag varme. Sørg for, at de er helt gennemstegte. De er færdige, når de let slipper pinden - eventuelle rester på pinden skal se færdige ud. Skær i skiver og anret på et fad eller tallerken overhældt med sauce og drysset med persille eller andre urter.

Noter

Brug havregrynene til at gøre farsen så klæg, at den kan formes og sidder godt fast på pinden.

Jo længere farsbrødet er, desto sværere er det at få det stegt lige meget over det hele.

Barometer

  • Let til svær (2)
  • Billig til dyr (3)
  • Gullach-kanon-indeks (3)
  • Aktiverings-indeks (3)
  • Årstids-indeks (1,2,3,4)
  • Kan man nå det på 1½ time? Ja

Ingredienser

- hvis retten indgår i en tapasmenu bør portionen halveres

  • 500 g hakket lam
  • 100 g franskbrød
  • 2 dl mælk
  • 1 æg
  • 1 fed hvidløg
  • 0,25 tsk stærk chili stødt
  • Persille
  • 0,5 tsk spidskommen
  • 0,25 tsk kanel
  • Salt & Peber
  • Havregryn - til at justere konsistensen af farsen.

Tomatsauce

3 spsk olivenolie
1 ds flåede tomater
1 løg
4 fed hvidløg
2 dl vand
Salt & Peber
Sukker

Udstyr

Skål
2 Grydeskeer
Kniv
Skærebræt
Snobrødspinde eller spid
Gryde til tomatsaucen

Pynt
Persille