Samværsregler
Samværsreglerne har til formål at skabe tryghed for forældre, der sender deres børn til FDF, og at give lederne en fælles basis for deres arbejde i kredsen.
Samværspolitikken i FDF Aaby-Vedsted skal ses som en forlængelse og præcision af samværsreglerne fra FDF’s hovedbestyrelse.
Sammensætning af ledere
Der skal mindst være 2 ledere til hvert møde. Det tilstræbes at begge køn er repræsenteret. Samme regler gælder for weekendture. På længere lejre skal der være ledere af hvert køn repræsenteret. Ved FDF-arrangementer i private hjem skal der være flere børn og ledere til stede.
Sprog og opførsel
Der skal tales et pænt sprog og være en fornuftig omgangstone over for børn og unge, men også over for ledere og forældre.
Vi skal naturligvis opføre os ordentligt.
Rygepolitik
Kredshuset røgfrit område, og ellers som på lejre altid væk fra børnene.
På weekendture og sommerlejre må der ryges udendørs, dog aldrig ved siden er børnene.
Alkohol og rusmiddel-politik
Ledere må ikke være beruset eller indtage alkohol, når de er sammen med børn og unge i FDF. Dette gælder også andre rusmidler.
Det er ikke tilladt at indtage øl, vin og spiritus til møder, på weekendture eller sommerlejre.
Mobiltelefon
"Mobiltelefonen er velkommen til FDF. Den skal bare være slukket."
Der er selvfølgelig undtagelser af dette, da telefonen tit kan blive brugt både af børn og ledere som aktivt værktøj. F.eks. ved løb og andre aktiviteter.
På lejre og weekendture bliver telefonen samlet et sted, og bliver udleveret hvis lederen synes det er nødvendigt, f.eks. hvis den skal bruges til en aktivitet, eller barnet har brug for at komme i kontakt med en forælder. Hvis barnet ønsker at have kontakt med sine forældre, bliver det i samarbejde med lederen.
Hvis man som leder af gode grunde er nødt til at foretage et opkald, bør man ”gå væk” så det ikke virker generende.
Børneattest
Alle ledere og assistenter, der er fyldt 15 år skal være indforstået med at kredsen foretager et pædofilitjek hos politiet (får erklæring om en ren straffeattest på området)
Fysisk kontakt og krænkelse af blufærdighed
Det skal være barnets og den unges grænser, som danner grundlag for, hvor tæt voksne skal være på dem. Der skal selvfølgelig stadig være plads til et klap på skulderen og en trøstende omfavnelse til det barn, som har slået sig. En leder skal naturligvis fortsat kunne tage en ”slåskamp” i græsset og give teenageren et knus.
Der skal altid være 2 ledere til stede i situationer, der kræver særlig fysisk kontakt f.eks. ved eftersyn for skovflåt.
Forholdsregler ved overnatning
En leder sover aldrig alene sammen med børnene, der skal mindst være to. Drenge og piger sover som udgangspunkt hver for sig.
Forholdsregler ved badning
Drenge og piger bader altid hver for sig. Det gælder både børn og voksne. Voksne skal vise respekt for børnenes blufærdighed ved badning.
Forholdsregler ved brug af Sociale Medier
Holdningen i FDF Aaby-Vedsted er, at man ikke bliver venner med børnene på Facebook, Twitter eller andre sociale medier.
På Facebook anbefales det at oprette en FDF-gruppe for klassen, hvis det er nødvendigt at give direkte beskeder til børn/unge. Som udgangspunkt gives der beskeder til forældrene gennem kredsens egen Facebook og hjemmeside og ikke direkte til børnene.
Alle er ansvarlige for at efterleve kredsens retningslinjer. Alle ledere er forpligtede til at gribe ind, hvis de mener at en leder overskrider kredsens retningslinjer. Ved overtrædelse, er det kredsleders ansvar at tages en snak med vedkommende.
Vedtaget 2019