Relationer

FDF er et frirum, hvor børn og unge glædes, oplever og vokser i mødet med ledere, der har noget på hjerte. I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker.

Tro

FDF skaber plads til tro og samtale om de store spørgsmål i livet, på et folkekirkeligt grundlag I FDF tror vi på, at mennesker har brug for at kende deres ståsted i mødet med en mangfoldig verden.

Leg

I FDF bliver verden større, når vi gennem leg og udfordringer lærer at indgå i forpligtende fællesskaber I FDF tror vi på, at leg fremmer vigtige egenskaber som nysgerrighed, kreativitet, mod, fantasi, respekt, glæde, spontanitet og ansvar. Egenskaber, vi har brug for som mennesker, men som ikke kan måles på en skala.

Samfundsengagement

FDF skaber ansvarlige, demokratiske og deltagende medborgere, der engagerer sig i den verden, vi lever i. I FDF tror vi på, at verden har brug for mennesker, der tager del i og ikke blot iagttager livet.

Læs mere om vores værdigrundlag og ambition her:

https://kredsservice.fdf.dk/kredsudvikling/brug-ambitionen/introduktion