Sådan holder vi møder i F7 på en sundhedsmæssig forsvarlig måde

Mødesteder og hygiejne
FDF F7 møder har adgang til håndsprit og håndvask.

Vi holder så vidt muligt alle møder udendørs. Børnene skal derfor have tøj på efter vejret, og forberedt på at være udendørs indtil de skal hjem.

Klasselederne har sørget for, at alt udstyr er rengjort og afsprittet før mødet starter

Alle møder foregår i eller tæt på vores hus på Rolighedsvej (lige ved den grønne cykelsti).

Du får besked fra barnets leder om hvor barnet skal møde op hver mandag. Mødestederne kan skifte fra mandag til mandag. Se evt. fremsendt sæsonplan.

Vi må pt ikke bruge den legeplads der er i forlængelse af huset på Rolighedsvej, da den hører til børnehuset som vi deler lokaler med.

Børn og voksne må kun bruge det toilet der er markeret med et skilt til FDF og kirken.

Alle klasser holder sig til det område de holder møde på. Børn og ledere må ikke gå ind til en anden klasse.

Har dit barn eller nogen i jeres husstand symptomer?
Har barnet eller nogen i jeres husstand symptomer på COVID-19, så bliv hjemme, meld afbud og følg myndighedernes retningslinjer. Vi har et hav af sjove online-opgaver liggende på vores facebookside FDF F7.

Er I bekymrede?
Ved tvivl, spørgsmål eller gode fif hører vi gerne fra jer. Det er naturligvis helt op til den enkelte FDFer og familie, om I har lyst til at deltage i de fysiske aktiviteter. Hvis I er bekymrede for at deltage, så bliv blot hjemme. Vi vil selvfølgelig rigtig gerne høre fra jer, hvis vi ledere kan gøre noget for at gøre det endnu mere trygt at komme til FDF.
Lad os hjælpes ad med at passe på hinanden.

Du kan altid kontakte barnets leder eller kredslederne Anna, Emilie og Alex hvis du har spørgsmål til kredsens håndtering af COVID-19.

Skriv til fdff7@hotmail.com