Læs altid Invitation og Deltagerbrev nøje.

Vi glæder os allerede til næste tur med jeres skønne børn!

Kærlig hilsen Lederne i FDF F 10 Solbjerg

Tre regler når vi er på lejr

-Børn må gerne være på stranden alene men må IKKE røre vandet. Dette gradbøjes ikke!

-Børn må ikke forlade grunden uden en voksen.

-Mobning toleres ikke. Alle skal have en god lejr.

Hvis disse regler ikke bliver overholdt, vil det betyde hjemsendelse fra lejren.

Badning og strand

Vi har i F10 Solbjerg nogle meget faste baderegler også selvom sandstranden på Jomsborg er meeeget børnevenlig.

Børn må gerne være på stranden alene men må IKKE røre vandet. Dette gradbøjes ikke!

Der skal være en leder tilstede der giver lov, før vandet må røres. Inkl sopning og samle sten i vandkanten.

Herudover:

Der SKAL være 2 voksne tilstede.

Børn må ikke gå længere ud end den forreste voksne uanset hvor gode svømmere de er eller ej.

Vi holder mandtal på børn i vandet og de skal sige hvis de går op af vandet, så vi altid har styr på hvor mange der er i vandet.

Vi vil altid være semi samlet så det er overskueligt for de voksne.

Sovetid

Det kan evt anbefales at opsupplere jeres barns sovepose (alt efter model) med en lagenpose til brug uden for sommerperioden, da det godt kan blive køligt om natten.

Sol

Vi indkøber fælles solcreme til alle i kredsen. Den vil være parfumefri, egnet til børn, høj faktor, og vandfast. Har man andre ønsker, kan man pakke dette med i barnets taske (navn på). Det er i øvrigt en god idé med kasket/solhat.

Myg

Vi vurderer mygge-situationen løbende deroppe. Vi benytter myggemiddel der er godkendt af Miljøstyrelsen i Danmark.

Tæger

Vi tjekker børnene for tæger (flåter) hver aften. Det foregår ved, at vi ledere tjekker alle børn der hvor vi ved, at tæger elsker at sætte sig. Dvs. bag ørerne, i nakken, i armhulen, langs underbuksekanten og ved anklerne. Der vil altid være mindst to ledere til stede ved “tægetjek” og vi tjekker børnene i grupper (oftest når der alligevel er tøjskift), og med respekt for den enkelte.

Lus

Har dit barn pt fået lus, vil vi meget gerne vide det, så vi kan fortsætte kuren på lejren.

Drikkedunk

Alle skal medbringe en drikkedunk. Navn på. Det er den nemmeste måde for os at få nok at drikke, når vi er udenfor hele dagen.

Dolke

Vi frabeder os, at børnene har deres egne dolke med.

Vi har erfaret, at vi bruger uforholdsmæssigt meget tid på, at skulle indsamle og uddele de “privatejede” dolke. Ligeledes opstår der disputs om “dit-og-mit-og-vores” hver gang vi skal snitte. Vi har i stedet kredsens fælles dolkekasse med. Vi håber på jeres forståelse.

Mobiltelefon

Vi opfordrer til, at børn ikke bruger deres mobil under lejren, og hvis de af en eller anden grund skal have den, at den ligger slukket i tasken.

Vi vil altid kunne træffes på tlf 6160 0089 (Clara) og tlf 2235 3377 (Daniel) hvis det skulle blive nødvendigt (svarer vi ikke med det samme, ringer vi hurtigt tilbage).

Bemærk, vi tager ikke ansvar for evt. elektronik der bliver beskadiget på turen.

Nattetisseri

Som en del af putning, sendes alle børn ind og tisse af. Har dit barn godt af en ekstra tissetur i løbet af natten, vil vi gerne have besked. Tisseble er heller ikke et problem, blot vi ved besked.

Medicin

Tager dit barn medicin, skal dette pakkes i dagsdosis med tydeligt navn og tydelig

vejledning og afleveres til en leder ved afgang. Medicin der tages ”hvis-nu” (køresyge, allergi mv.) skal ligeledes pakkes med tydeligt navn og tydelig vejledning og afleveres til en leder. Medicin bliver opbevaret hos tanterne i køkkenet.

Slikbiks

rNår man er på lejr kan det ske, at “Slikmutter” åbner sin lille Slikbiks. Børnene får X fiktive penge de kan snolde for. (De skal altså ikke have rigtige penge med). Priserne i Slikbiks sættes efter, at en 6-8 årig får dækket sit daglige slikbehov. Du behøver altså ikke noget synderligt slik med hjemmefra

*Vi forsøge at have udvalg af med/uden gelatine, med/uden farvestof, og både vingummi, lakrids og chokolade.

Post og pakker

Tekst følger

Billeder fra turen

Vi vil tage billeder af vores aktiviteter undervejs på lejren. Formålet med at offentliggøre billederne er både at vise hvad vi laver i F 10, at vise forældrene at børnene er glade, samt sprede en følelse af fællesskab hos alle der er tilknyttet vores kreds. Sådan her:

-På Facebook lægger vi billeder af aktiviteterne op løbende, når der er tid til det.

-På Instagram lægger vi øjebliks-billeder op i Story. Pletskud lægges ud som Opslag.

-På www.fdff10.dk/billeder vil der efter lejren findes et komplet album, med mange flere billeder, end dem du så på de sociale medier.

Misser vi noget?: Ser du et billede, der nok ikke skulle være lagt op, kontakt os straks via FB, IG, eller til Clara på 6160 0089, så vi kan rette en fejl. Læs hele vores fotopolitik på vores hjemmeside.