FDF Dronninglund i Norge
FDF’erne fra Dronninglund havde god smag for oplevelserne og deltog ivrigt i aktiviteter som fjeldvandring med bivuak overnatning i 1100 meters højde, heldagstur i kano, 800 meters svømning i fjeldsø, klippe og træklatring samt kajaksejlads. Heldigvis var der også god tid til at hygge sig med stenmaling, tinfigur modellering, snitning, boldspil, sjove lege og naturligvis almindelig lejrhygge samt fælles underholdning, aftensang og mange gode samtaler. Det aktuelle forbud mod både bål og gasbrændere gav naturligvis visse udfordringer med lejrlivet, dette blev dog klaret i et effektivt fællesskab, hvor hver FDF kreds på deres ”mad dag” lavede ca. 300 portioner aftensmad til hele lejren, på godkendte gruekedler, som lige akkurat kunne levere plads og varme nok. ”Mange af FDF’ere bekendtgjorde dog sidst på ugen, at de savnede den varme havregrød om morgenen samt lugten af røg og gnister ved lejrbålet om aftenen, hvorfor vi gælder os til at naturen igen bliver rede til åben ild”, siger Kredsleder Jakob Krebs som var en af de voksne som deltog fra Dronninglund. ”Det var 30 meget trætte FDF’ere som lørdag aften ankom til Danmark, efter en perfekt lejr med godt vejr, fine aktiviteter og herligt fællesskab” afslutter de to Kredsledere Jesper og Jakob.