Juletræssalg 2023
FDF Birkerød sælger igen i år juletræer på Birketorvet/Pengetorvet. Det foregår følgende dage: 9.-10. december, 16.-17. december, 22.-23. december. Vi håber at have træer indtil lillejuleaften, men kom gerne tidligere, hvor udvalget er størst. Vi har også pyntegran til salg. Vi sælger flotte træer i højden 0,8-3,0 m, fortrinsvis Normansgran og et mindre parti Rødgran. Langt de fleste træer kommer fra sjællandske skove. Vi tilbyder udbringning i Birkerød by. Overskuddet fra juletræssalget går til arbejdet for kredsens børn og unge.