Børnehjælpsdag 21. maj 2022
Lørdag den 21. maj 2022 kl. 10- 15 er FDF tilbage på Majpladsen med Børnehjælpsdag. I år holdes Børnehjælpsdagen kun en enkelt dag, tidligere år foregik det over to dage. Corona er skyld i, at vi ikke har gennemført Børnehjælpsdag siden 2019, men nu glæder FDF-børn og voksne sig til en festlig dag med tombola, loppemarked og salg af vafler og kaffe/saft. Overskuddet går til FDF’s arbejde for børn og unge i Birkerød. På Børnehjælpsdagen trækker vi vinderen af et gavekort på 3000 kr. til en cykel efter eget valg. Kom på Majpladsen lørdag den 21. maj.