Kreds

Fastelavn og Årsmøde for hele kredsen

25. februar 2020 kl. 18:00 - kl 19:30
Baunetgården

Kære FDF’ere og forældre!

Tirsdag d. 25. februar holder vi Fastelavnsfest og Årsmøde på Baunetgården (Baunevej 16, Alsønderup).

Fastelavnsfest og Årsmøde er for alle FDF’ere og deres familie.

Vi mødes alle sammen kl. 18.00.

Alle børn møder naturligvis festligt udklædte! Husk varmt tøj inden under, for vi skal være i laden!

Årsmøde (generalforsamling) og valg til bestyrelsen, skal være afholdt inden udgangen af marts måned for at overholde kommunens regler.

Ifølge disse regler skal regnskabet skal være forelagt på årsmødet, inden driftsregnskabet sendes til Hillerød kommune til godkendelse og udbetaling af driftstilskud.

For ikke bare at holde et ”kedeligt” årsmøde kæder vi igen i år dette sammen med en fastelavnsfest.

Så mens der holdes årsmøde for medlemmer eller deres forældrerepræsentant (i FDF’s rum i hovedhuset), vil der være lege for børnene i laden.

Omkring kl. 18.30, når årsmødet er slut, starter vi med at slå katten af tønden og derefter serveres varm kakao og boller.

Arrangementet slutter ca. kl. 19.30.

Vi glæder os til en dejlig aften sammen med jer alle sammen!

Med FDF-hilsen
Ledere og bestyrelse

HUSK! Godt humør og varmt tøj – også de voksne!